Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Affald og genbrug Sådan kommer du af med affaldet 10 typer affald du kan få hentet

10 typer affald du kan få hentet

I Kolding Kommune indsamler vi 10 typer affald tæt på dit hjem, uanset om du er lejer, bolig- eller sommerhusejer.

I Kolding Kommune indsamler vi 10 typer affald tæt på dit hjem, uanset om du er lejer, bolig- eller sommerhusejer.

Med klimaplanen for affaldssektoren vedtaget i juni 2020 blev det besluttet, at du skal have mulighed for at få hentet 10 typer husholdningsaffald derhjemme: 

  • Mad
  • Papir
  • Pap
  • Metal
  • Glas
  • Plast
  • Tekstilaffald
  • Drikke- og  fødevarekartoner
  • Restaffald
  • Farligt affald

Hver gang du sorterer og undgår skraldespanden til restaffald, er du med til at løfte affald ud af de danske forbrændingsanlæg. Du har dermed en stor aktie i, at materialer bevæger sig et trin op i affaldshierarkiet: Fra forbrænding til genanvendelse.

Klik på piktogrammerne herunder og lær, hvordan du sorterer og kommer af med hver enkelt type affald, når du bor i Kolding Kommune. Du kan også få mere at vide om, hvad der sker med materialerne efter indsamlingen.


Skraldemanden henter:

 

Madaffald

Sorteret i grønne poser og med knude på posen.

Restaffald

Husk at binde knude på posen.

Grå kasse: Farligt affald, batterier, lyskilder, elektronik

Du må komme fire typer affald i den grå kasse til farligt affald: Farligt affald, småt elektronik, batterier og lyskilder. Du skal bestille afhentning af kassen.

Batterier og småt elektronik kan også afleveres i en frysepose på låget af din affaldsbeholder uden bestilling. 

Genbrugsbilen henter:

(Ordningen for Genbrugsbilen er tidligere kendt under navnet storskrald. Læs mere eller bestil afhentning).

Glas og flasker, papir, metal og hård plast kan du også aflevere på genbrugspladserne og i den nærmeste miljøstation.

 

Glas

Tømt for indhold. Afleveres i miljøstation eller klare plastsække til Genbrugsbilen.

Papir

Tørt og rent. Afleveres i miljøstation eller klare plastsække til Genbrugsbilen.

Metal 

Tømt for evt. indhold. Afleveres i miljøstation eller klare plastsække til Genbrugsbilen.

Hård plast

Tømt for indhold og rengjort. Afleveres i miljøstation eller klare plastsække til Genbrugsbilen.

Blød plast

Blød plast

Tømt for indhold, fx brødkrummer rystes ud. Afleveres i klare plastsække til Genbrugsbilen eller på genbrugspladsen.

Pap

Tørt og rent. Mindre stykker i klare plastsække, større stykker bundtes. Kan afleveres til Genbrugsbilen eller på genbrugspladsen. 

Mad- og drikkekartoner

Tømt for indhold og så vidt muligt skrabet rent. Låg må gerne blive på. Låg kan også sorteres som hård plast. Afleveres i klare plastsække til Genbrugsbilen eller på genbrugspladsen.

Tekstilaffald

Slidte og hullede, udtjente tekstiler. Godt tøj kan du aflevere til genbrugsbutikkerne. Afleveres i klare plastsække til Genbrugsbilen eller på genbrugspladsen.

 

Med Genbrugsbilen kan du få hentet meget mere end 10 typer affald

Genbrugsbilen tager også en lang række andre ting og materialer med. Det betyder, at du her i Kolding Kommune faktisk kan få hentet langt mere end 10 typer affald ved din bolig.

Du kan fx komme af med møbler, gamle cykler og andet godt genbrug ved at bestille Genbrugsbilen. Du kan se listen over, hvad du kan få hentet her.

Regulativet for husholdningsaffald

Når du bor i Kolding Kommune har du pligt til at benytte de affaldsordninger, der bliver stillet til rådighed. På den måde er du med til at forebygge forurening og uhygiejniske forhold for miljø og mennesker. Samtidig er du også med til at sørge for, at mest muligt affald bliver sendt mod genanvendelse. 

Hvad er farlig affald?

Farligt affald er en bred kategori, der omfatter materialer, der udgør en potentiel risiko for sundhed og miljø, hvis de ikke håndteres korrekt. Nedenfor beskriver vi, hvad du skal sortere som farlig affald.

Sådan sorterer du materialer i den grå kasse

Vi kalder det 'en grå kasse til farligt affald', men i praksis må du komme fire typer affald i kassen:

  1. Kemikalier
  2. Elektronik
  3. Batterier
  4. Lyskilder
    - de sidste to typer skal du aflevere i klare 4-liters fryseposer.

Farligt affald er typisk mærket på originalemballagen med en række faremærker, som angiver, hvorvidt indholdet kan udgøre en fysisk fare, sundhedsfare og miljøfare.

Det er fx spraydåser, brugt terpentin, olierester eller lignende. En særlig gruppe farligt affald er tomme emballager, der har været anvendt til plante- og insektgifte.

Hvis midlet har et af faremærkerne ’akut toxicitet’ eller ’alvorlig sundhedsfare’, skal både rester og tom emballage afleveres som farligt affald.

På den måde sikres det, at gift og andre meget miljøfarlige stoffer ikke kommer ud i naturen eller forurener de genanvendelige materialer.

Farligt affald

Der må gerne være indhold i beholderne

  • Håndspritflasker
  • Printerpatroner
  • Neglelak
  • Spraydåser
  • Små malerbøtter
  • Klorholdige rengøringsmidler
Småt elektronik

Ikke større end 50 cm

  • Mobiltelefoner
  • Blinkesko
  • El-tandbørster
  • Barbermaskiner
Batterier

Batterier skal samles i en pose, inden de lægges i kassen. Kan fx være fra elektronisk udstyr som:

  • Høreapparater
  • Legetøj
  • Fødselsdagskort med lyd
Små lyskilder

Lyskilder skal samles i en pose, inden de lægges i kassen. Kan fx være:

  • Elsparepærer
  • LED-lys
  • Mindre lysstofrør

 

Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug
Bronzevej 3
, 6000 Kolding

Telefontider:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30

Følg vores nyhedsbrev

Selvbetjening:

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje