Skip til hoved indholdet

Miljøtilsyn

Kolding Kommune fører regelmæssigt tilsyn med mange af virksomhederne i kommunen

Miljøtilsyn på virksomheder

  • Autoværksteder: skal anmeldes til kommunen inden ibrugtagning eller ændring
  • Olieudskillere: hvis du vil søge om fritagelse til at bruge anden transportør end Motas
  • Farligt affald: skal anmeldes til kommunen

Kolding Kommunes industriafdeling fører regelmæssigt tilsyn med mange af virksomhederne i kommunen. Det er ved lov bestemt, hvilke typer af virksomheder der skal have tilsyn.

Hvorfor kommer vi på miljøtilsyn?

Hovedformålet er at sikre, at virksomheden drives i overensstemmelse med gældende Miljølovgivning (miljøbeskyttelsesloven, tilhørende bekendtgørelser og miljøgodkendelser), men et miljøtilsyn handler ikke kun om kontrol - vi vejleder også gerne, så unødvendige problemer, klager og udgifter undgås.

Miljøstyrelsen har samlet spørgsmål og svar om miljøtilsyn, som du kan læse mere om

Virksomheder, der arbejder med eller opbevarer større mængder giftige, miljøfarlige, letantændelige eller eksplosive stoffer, er omfattet af Risikobekendtgørelsen.

Som risikovirksomhed skal man sikkerhedsgodkendes og følge en lang række sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge uheld.

I Kolding Kommune er følgende virksomheder omfattet af Risikobekendtgørelsen:

Størst oplag: (Kolonne 3-virksomheder):

Mindre oplag (Kolonne 2-virksomheder):

Kommunen har nogle regler for indretning og drift af olieudskillere og fedtudskillere. Dem kan du se her:

Ved at følge disse anbefalinger kan du forebygge at der sker spild og udslip til omgivelserne:

Sådan opbevares farlige stoffer

Tilsynsplanen er ikke en egentlig plan men mere en strategi for, hvordan Kolding Kommune vil føre sine miljøtilsyn.

Geografi

I kommunen er der flere sårbare naturområder af lokal, regional og international interesse. Der er for eksempel Hejls Nor og Lillebælt i kommunens sydøstlige område og Svanemosen i sydvest.
Disse områder har ligeledes status som internationale naturbeskyttelsesområder, hvilket har den konsekvens for virksomheder og husdyrbrug, at det er særligt vigtigt at begrænse påvirkningerne af dyre- og planteliv i disse områder.
Flere steder i kommunen er der ligeledes indvindingsområder til grundvand, hvor det er særligt vigtigt, at der ikke opstår forurening af jord og grundvand fra punktkilder på virksomheder.
Endvidere er der mange vandløb i kommunen, hvor udledning af forurenende stoffer med spildevand og overfladevand vil have en skadelig virkning på vandløbets tilstand.

Vurdering af væsentlige miljøproblemer som virksomheder kan give anledning til

Kolding Kommune har ca. 7000 virksomheder af disse er 526 virksomheder omfattet af tilsynsbekendtgørelsen, hvor der skal føres regelmæssigt tilsyn. Heraf er der 7 virksomheder, som er IED virksomheder, som er omfattet af denne tilsynsplan.
I forbindelse med miljøtilsyn på virksomheder vurderer kommunen, om de generelle bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven samt underliggende bekendtgørelser og regulativer eller forskrifter vedtaget med hjemmel i lovgivningen er overholdt. Derudover vurderes om den konkrete regulering af virksomheder f.eks. i form af tilladelser/godkendelser er overholdt. Reguleringen i form af vilkår vil ofte være tilpasset virksomhedens placering i forhold til f.eks. faktisk anvendelse af områder / naboarealer, grundvand, natur eller vandløb, hvorfor det er vigtigt at føre tilsyn med, at vilkårene overholdes.
For nogle områder kan/skal kommunen udarbejde et regulativ eller en forskrift, som nærmere præciserer, hvilke miljøkrav, der skal overholdes. Planer, vejledninger og regulativer ligger på kommunens hjemmeside www.kolding.dk

De væsentligste lokale miljøproblemer, som virksomheder kan være årsag til, er: 

  • Jord- og grundvandsforurening
  • Forurening af vandløb, søer og havet
  • Støj
  • Luftforurening inkl. lugt
  • Uhensigtsmæssig affaldshåndtering

Jord- og grundvandsforurening

Ved uforsvarlig opbevaring af bl.a. råvarer, affald og olie og kemikalier, kan der være risiko for nedsivning til jorden og grundvandet. Under tilsynet kontrollerer vi, at råvarer, farligt affald og andet affald opbevares forsvarligt og uden risiko for nedsivning til grundvandet. Vi kontrollerer tømning af anlæg for olie- og benzinudskillere, om olietanke generelt opfylder lovgivningens krav samt om større olietanke jævnligt bliver inspiceret for utætheder.

Forurening af vandløb, søer og havet

Virksomheder kan påvirke vandmiljøet direkte ved utilsigtede udledninger fra f.eks. vaskepladser, spild af olier og kemikalier på udendørs pladser. De fleste virksomheders udendørs arealer afvandes direkte til vandløb uden forudgående rensning.

Støj

Der er flere aktiviteter på virksomheder, som kan give anledning til støjgener, som f.eks. ventilationssystemer, kompressor, intern trafik og støjende arbejdsprocesser. Støj kan være til gene for de omkringliggende naboer.

Luftforurening og lugt

Virksomheder bidrager til luftforureningen med støv, partikler, svejserøg og gasser.

Virksomheder kan give anledning til lugtgener f.eks. fra malerkabiner, fødevare- og affaldsvirksomheder.

Uhensigtsmæssig affaldshåndtering

Stort set alle virksomheder, som kommunen fører regelmæssigt tilsyn med, producerer affald i større eller mindre grad. Ved tilsynet sikres det, at affald bliver sorteret og bortskaffet, således at alt genanvendeligt affald bliver genanvendt, og der hermed spares på de fælles ressourcer. Ligeledes sikres det, at farligt affald bliver bortskaffet korrekt, således det ikke havner uhensigtsmæssigt i miljøet. Kolding kommune har et Erhvervs-affalds regulativ.

Liste over Kolding Kommunes IED-Virksomheder 2017

IED-virksomheder er omfattet af EU’s direktiv om industrielle emissioner (udledninger).
Listen skal indeholde navn, adresse, CVR nr. og listepunkt på de enkelte virksomheder.

Cvr-nr. Navn Adresse Post-nr. By

Listepunkt

26158133

Scan Bejds Steel A/S

Essen 6B

6000

Kolding

Pkt. 2.6

14591192

KD Industribejdsning

SYD Aps

Hesselly 12

6000

Kolding

Pkt. 2.6

17254774

Sydjydsk

Elgalvanisering A/S

Bavnevej 40

6580

Vamdrup

Pkt. 2.6

15084790

RGS Nordic A/S

Profilvej 22

6000

Kolding

pkt. 5.3 b(i)

pkt. 5.3 b(ii)

pkt. 5.3 b(iii)

pkt. 5.5

pkt. 5.1a

pkt. 5.1b

12994907

Meldgaard Miljø A/S

Eltangvej 140

6000

Kolding

pkt. 5.3 b(i)

pkt. 5.3 b(ii)

pkt. 5.3 b(iii)

pkt. 5.5

pkt. 5.1a

pkt. 5.1b

24246930

DLG A.m.b.a.

Sdr. Havnegade 66

6000

Kolding

Pkt. 6.4 b(ii)9

34728712

Hedegaard A/S

Caspar Müllers

Gade 13

6000

Kolding

Pkt. 6.4 b(ii)9

 

Kampagner

Som en del af tilsynsarbejdet udføres der 2 årlige kampagner, sammen med Landbrugs-afdelingen, rettet mod en branche, et specifikt miljøtema eller geografisk område. Kampagnerne giver mulighed for med en målrettet indsats at sætte ekstra fokus på et afgrænset emne med betydning for miljøet.
Eksempler på kampagner kan være fokus på oplag af kemikalier og farligt affald, affaldssortering, olieudskiller, vedligehold af filtre på luftafkast eller opsporing af nye virksomheder, der ikke er registreret og som skal have tilsyn.

Kolding Kommunes tilsynsindsats

Kommunens tilsynsindsats i forhold til virksomheder kan opdeles i planlagte, regelmæssige miljøtilsyn (basistilsyn) og prioriterede tilsyn samt i ikke-planlagte miljøtilsyn. De ikke-planlagte tilsyn foretages på baggrund af henvendelser fra borgere, akutte miljøproblemer på virksomhederne eller som led i en tilsynskampagne. Herudover udføres tilsyn i forbindelse med modtagede klager over andet. I tilsynskampagner er der f.eks. fokus på udvalgte påvirkninger fra en branche eller påvirkninger i et konkret geografisk område.

Flest tilsyn, hvor der opnås mest miljø for indsatsen

Meningen med de prioriterede tilsyn er at målrette kommunens miljøindsats i forhold til de væsentligste miljøpåvirkning. Kommunen skal foretage en miljørisikovurdering af virksomhederne ud fra fastlagte kriterier fra Miljøstyrelsen. Derudfra laves der hvert år en oversigt over, hvilke virksomheder, der skal have prioriterede tilsyn. Miljørisikovurdering er udarbejdet for IED–virksomheder og gennemføres gradvis i de kommende år for øvrige virksomheds kategorier.
I de fleste tilfælde vil kommunen varsle tilsynet over for virksomheder mindst 14 dage før dette gennemføres. Dette sikrer, at virksomheden har afsat tid til at tilsynet kan gennemføres, samt at den relevante dokumentation er fundet frem til tilsynet.
I nogle situationer vil kommunen vælge at gennemføre miljøtilsynet uden forudgående varsel. Det uanmeldte tilsyn giver mulighed for at se virksomheden, som den fungerer til daglig. Uvarslede tilsyn gennemføres også ved uheld.

Gennemførsel af miljøtilsynet

Kommunen gennemfører regelmæssigt et basistilsyn med alle virksomheder omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen – min. hvert 3. år og et basis tilsyn på alle øvrige virksomheder omfattet af Tilsynsbekendtgørelsen – minimum hver 6. år.

Et basistilsyn skal gennemføres som et samlet tilsyn, hvor alle virksomhedens miljøforhold gennemgås.

Derudover skal kommunen gennemføre prioriterede tilsyn med de virksomheder, der udgør en særlig miljørisiko. Ved disse tilsyn kan der rettes fokus mod et særligt miljøproblem, der er specifikt for den enkelte virksomhed. Tilsyn føres både uanmeldt og anmeldt.

I henhold til tilsynsbekendtgørelsen skal kommunen efter endt tilsyn offentliggøre tilsynsrapporten for hver enkelt virksomhed med angivelse af om virksomheden overholder gældende regler.

Kolding Kommune har opbygget et kvalitetsstyringssystem, der har til formål at sikre høj målopfyldelse, faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed. Derudover har kvalitetsstyringssystemet til formål at sikre, at alle relevante love og bekendtgørelser samt god forvaltningsskik følges.

Kvalitetsstyringssystemet er bygget op af administrative og sags-specifikke procedurer. Der er udarbejdet skabeloner til tilsyn, miljøtilladelser og -godkendelser samt håndhævelse mm.

Derudover er der udarbejdet kompetenceudviklingsplaner til sikring af, at den enkelte sagsbehandler gennem kurser, temadage og lign. har de rette kompetencer til at udføre opgaver i afdelingen.

By- og Udviklingsforvaltningen lægger stor vægt på, at tilsynsarbejdet er dialogbaseret, så virksomhederne oplever tilsynet som en hjælp til at overholde lovgivning og en vejledning om miljøforbedringer.

En god og respektfuld dialog giver samtidig mulighed for at inspirere virksomheden til at gøre en frivillig indsats for at mindske deres miljøpåvirkning. Dette kan eksempelvis være initiativer til energibesparelser, CO2-reduktion, indførsel af miljøstyring, naturpleje m.v.

Samarbejdet med andre myndigheder

I forbindelse med gennemførsel af miljøtilsynet samarbejder vi med flere interne samarbejdsparter, som alle har ekspertisen indenfor forskellige områder. Det kan være sagsbehandlere indenfor byggesag, plan, brandvæsen, jord og grundvand, spildevand, renovation, landbrug, natur eller andre relevante interne parter.

I forhold til eksterne samarbejdsparter vil det typisk kunne dreje sig om rådgivere ved specielle miljøopgaver, politi i forbindelse med grovere overtrædelser af miljøreglerne, Miljøstyrelsen i forbindelse med IED-virksomheder og bidrag til arbejdsgrupper, vejledning o. lign.

Kolding Kommune har også et samarbejde med de øvrige kommuner i nærområdet. Dels foregår der erfaringsudveksling og dels samarbejder vi i sager, hvor virksomheder er beliggende i flere kommuner.

Hvis kommunen under tilsyn eller i anden forbindelse opdager åbenlyse overtrædelser, som ikke er under kommunens myndighed, skal vi meddele det til den relevante myndighed. I enkelte sager samarbejdes af og til direkte sammen med en af disse myndigheder, når det kan sikre en hurtig og effektiv løsning af et miljøproblem. Myndighederne kan typisk være Miljøstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen og Skat. Hvis der på samme måde opdages åbenlyse overtrædelser, hvor myndighedsrollen ligger i en anden afdeling i Kolding Kommune, meddeles dette til den pågældende afdeling.